Fotografering af begravelse / bisættelse – er det forbudt?

Det vil nogen mene, imens andre er lodret uenige. Det skyldes at netop afskedsceremonien – hvad enten det er en begravelse eller en bisættelse – er meget personlig og intim. Holdningen deler vandene i to, jeg vil her komme med mit bud om, hvorfor man skal være mere åben over for at booke en fotograf til en elskedes begravelse eller bisættelse. 

Det sidste farvel kan ikke gøres om

En begravelse eller en bisættelse ER definitivt det allersidste farvel. Det er den sidste gang, at man får muligheden for at “se” sin elskede og føle nærvær – en tilstedeværelse af denne person. Derfor mener jeg også, at det gør det meget vigtigt at forevige – netop fordi det aldrig kan gøres om.

Det er også dét, der gør disse afskedsceremonier så unikke, personlige, intime og hjerteknusende – den definitive afsked. At tage endeligt afsked er aldrig rart – uanset om bortgangen skyldes naturlige omstændigheder, sygdom eller en ulykke. Smerten forbliver den samme – og lige så stor som kærligheden var – vil sorgen blive.

For mange vil afsavnet aldrig mindskes og sorgen vil altid fylde en stor del af hverdagen – og det kræver ofte psykologhjælp at komme sig over så stort og dybt et tab. Der sker rigtig mange ting i forbindelse med at skulle organisere en begravelse eller bisættelse, og langt de færreste tænker på, hvilken rolle billeder kan spille for dem.

 

Billeder lindrer i sorgen

En smuk billedserie fra ceremonien gør det muligt at fastfryse minder, som ellers kan gå i glemmebogen. Jo tættere man er på afdøde, desto færre indtryk kan man tage ind og huske ved selve afskedsceremonien. For nogen er det så hjertesønderrivende at alt er tåget og uklart. Her spiller en smuk billedserie faktisk en enorm stor og meget undervurderet rolle i sorgbearbejdning.

Billeder kan være et redskab, der hjælper til sorgbehandling og sorgbearbejdelse. Når man fra tid til anden kan tage en billedbog frem og genopleve det smukke farvel, vil det være en del af sorghelingen, om end det er smertefuldt at genkalde sig. Men for hver gang man genoplever de øjeblikke og ser tilbage, får man også følelsen af at “kunne føle igen” – at kærligheden bestemt ikke er væk – og man får en følelse af afdødes tilstedeværelse hos sig (om ikke andet så i hjertet). Dette er mit hovedargument for, netop HVORFOR man bær overveje at booke en professionel fotograf, til at skabe de sidste, smukke og stemningsfulde minder.

En billedserie er en stemningsserie, der fx indeholder smukke detalje billeder af kisten og blomsterne, stemningsbilleder fra kirken samt situationsbilleder af de tilstedeværende sørgende 

 

Overvejer du at få en fotograf til at tage billeder til en begravelse eller bisættelse?

Du er ALTID velkommen til at skrive på mail: info@koldsoefotografi.dk og høre nærmere om mulighederne. Jeg kommer også gerne på hjemmebesøg, hvor vi sammen kan tale om Jeres ønsker og behov. 

Koldsø Fotografi

v/ Chanett Koldsø
8660 Skanderborg
CVR-nr.: 34234051

Sociale Medier

Koldsø Fotografi på FacebookKoldsø Fotografi på InstagramKoldsø Fotografi på LinkedInKoldsø Fotografi på YouTube