Mor & Barn
Denne pakke er inspireret af min egen meget personlige oplevelse – kærligheden til mit barn og savnet af de øjeblikke, som på et tidspunkt får ende. Denne pakke hylder øjeblikket og kærligheden.
koldsø fotografi’s priser
Mor & Barn
At blive mor er en helt unik og intens følelse. Jeg forstod ikke selv, hvad det ville sige, indtil jeg stod med min lille Clara i favnen.
Følelsen af hende i mine arme, hendes hænder på min brystkasse og den fredfyldte kærlighed, som jeg fyldtes med, når jeg kiggede ned på hende, pludrede med hende og nussede hende. Hvor meget ville jeg ikke komme til at savne alt dette, dén dag jeg ikke længere kunne amme hende.
Mit eget personlige behov for at fastfryse kærligheden, følelserne og tiden, hvor Clara var så lille, blev overvældende stor. Herpå opstod idéen til denne pakke.
Med et kosteskaft placeret i næsehøjde og et kamera på stativ forbundet med en trigger, gik jeg i gang. De billeder har allerede nu opnået stor affektionsværdi for mig – de er så vigtige! Tænk at jeg kunne tage så vigtige øjeblikke og følelser for givet? Jeg håber at andre mødre, kan se værdien af denne mulighed og vil gribe ud efter den.
For mig var stunderne under amning noget helt særligt. For dig er det måske en anden stund, som du ønsker foreviget. Øjeblikket er valgfrit og der kan vælges blandt forskellige lysscenarier – det behøver ikke være den flotte og dramatiske low-key, som vist her på billedet.
Mor & Barn
- 30 minutters fotografering
- Inkl. 2 digitale billeder 20x30cm, 300ppi
Pris: 750,-

Kontakt
Mobil: +45 42 49 43 81
E-mail: info@koldsoefotografi.dk
B2B: www.fotografchanettkoldsoe.dk
Koldsø Fotografi
v/ Chanett Koldsø
Solbjerg Hovedgade 77B
8355 Solbjerg
CVR-nr.: 34234051