Koldsø Fotografi introducerer
In-Home Studio
Med In-Home Studio kommer fotografen hjem til dig og opsætter et mindre studie-setup, hvorefter der fotograferes en række portrætter. Denne stilart er særligt velegnet til familie- og børneportrætter, nyfødt- og babyfotograferinger, gravid og boudoir sessioner samt kæledyrsfotografering og cv portrætter.


In-Home Studio
Smukke studie-portrætter taget i hjemmet
In-Home Studio fotografering foregår i dit eget hjem, hvor fotografen kommer på besøg med sit studio setup. Der medbringes en baggrund, stativer og lamper. Det tager cirka 30-40 minutter at stille op, hvorefter vi er klar til fotograferingen. Efter endt fotografering pakker fotografen udstyret sammen igen og efter 4-7 dage, vil du modtage en invitation til et online galleri, hvorfra du kan se alle de udvalgte forredigerede portrætter fra sessionen. Er der tale om cv-portrætter er galleriet klar inden for 48 timer.
Billeder er ikke inkluderet i fotograferingens pris, men kan købes med de digitale pakker, som fotografen tilbyder. For cv-portrætter gælder dog en anden pris, der er baseret på et mindre behov end fx. familieportrætter.
Nedenfor ses en lille serie børneportrætter fra en In-Home Studio session.



Det praktiske
Selve opstillingen af udstyr kræver naturligvis lidt gulvplads. Der kræves et minimum på:
- 3 meter i bredden (til baggrund og lamper)
- 3,5-4 meter i længden (fra baggrund til kamera)
- 2,3 meter fra gulv til loft
Ikke alle hjem har fri gulvplads i denne strørrelse, så det er helt okay at rykke sammen på møbler, så vi kan være der. Det er kun midlertidigt trods alt. Nederst på siden er et eksempel på, hvordan det så ud, da jeg skulle lave julebilleder hjemme i vores meget lille stue/køkken/alrum. Så det kan lade sig gøre med lidt kreativitet.
På disse mindre setups bruges en baggrund på ca. 180x400cm. Dvs. 1,8 meter i bredden og ca. 2 meter i højden samt 2 meter i gulvlængde. Disse baggrunde er begrænset til mindre familiefotograferinger på maksimum 5 personer. Jeg medbringer kun 1 baggrund, derfor aftales farven på forhånd. Jeg har både klassiske helfarvede baggrunde, som sort og hvid – men jeg har også miljø baggrunde med motiver. Disse er særligt velegnet til børnefotograferinger, Cake Smash eller gravidfotografering.
Behind the Scenes
Som jeg har beskrevet tidligere, så kræver studiefotografering i hjemmet lidt gulvplads. I situationen nedenfor, ses hvordan det har været nødvendigt at rokere rundt med møbler. Men det viser blot, at det godt kan lade sig gøre, selv på trang plads. Det ene sæt billeder viser en opstilling med mit Lastolite foldbare lystelt, som jeg primært bruger til pasfotos m.v.. Den anden opsætning viser lidt fra en opsætning af en julebaggrund, der netop måler 180x400cm. Her er der dog ikke opsat ekstra lamper på baggrunden. Men det kan give et indtryk af, hvad der er muligt på trang plads.
Kontakt
Mobil: +45 42 49 43 81
E-mail: info@koldsoefotografi.dk
B2B: www.fotografchanettkoldsoe.dk
Koldsø Fotografi
v/ Chanett Koldsø
8660 Skanderborg
CVR-nr.: 34234051