Persondata

Her finder du information om min persondatapolitik, mediepolitik og brugen af Cookies.

politik om

Persondata

Hvornår registrerer Koldsø Fotografi persondata?

Persondata registreres når:

  • Du sender en e-mail til info@koldsoefotografi.dk eller når du benytter kontaktformularen på websitet.
  • Du booker en tid over Facebook, SMS, e-mail eller telefonisk henvendelse.
  • Du foretager en bestilling enten fysisk i butikken, over mail, via webshop eller via online galleriet.
  • Du fx køber pasfotos eller betaler for en fotografering.

Hvilke oplysninger videregives?

Din sikkerhed og tryghed er altafgørende for om Koldsø Fotografi kan eksistere som virksomhed. Så selvfølgelig vil dine personlige oplysninger ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart. Da alle kundeordre sendes til studiet, videregives dine oplysninger ej heller til eventuelle leverandører af print m.v..

Fakturaer og kvitteringer, hvor oplysninger fra afsnit 2 kan indgå, vil naturligvis skulle kunne vises til SKAT, hvis der opstår spørgsmål vedrørende virksomhedens regnskab.

Hvordan opbevares de registrerede oplysninger?

Online krypteret backup service

  • Alle billedefiler fra fotograferinger igennem de sidste 10 år
  • Regnskabsdokumenter (fakturaer, kvitteringer m.v.)
  • Ordrebestillinger

Det online krypterede backup system er beskyttet med både adgangskode, totrinsbeskyttelse og en særlig brugeradgang, som er sikret mod indtrængen.

 

Elektronisk kopi på ekstern harddisk

  • Alle billedefiler fra fotograferinger igennem de sidste 10 år
  • Pasfoto filer gemmes i 60 dage
  • Fakturaer, kvitteringer, ordrebestillinger m.v.
  • Kontrakter og kontaktoplysninger (data fra afsnit 2)
  • Tilføjelsesoplysninger (Session ID, CVR nr., dato for booking m.v.)

Fysisk kopi i ringbind

  • Fakturaer, kvitteringer, ordrebestillinger, kontrakter 

Hvilke oplysninger indsamles?

Koldsø Fotografi indsamler selvfølgelig kun de mest nødvendige oplysninger for at kunne give dig den bedst mulige service. De registrerede oplysninger omfatter følgende:

  • Fornavn(e) og efternavn
  • Adresse, post nr. og by
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse
  • CVR-nummer (hvis du er erhvervskunde)

Bliver man fotograferet hos mig tildeles man en særlig ”Session ID”. På dén måde kan jeg lokalisere dine billeder, hvis du skulle have brug for en ny fremkaldelse eller lignende. Session ID’en vil du altid kunne finde på din kvittering/faktura, i billedfilerne, bag på dit fotoprint eller i en evt. kontrakt.

Hvor længe opbevares personoplysninger?

Hvor længe de registrerede personoplysninger gemmes kommer an på, i hvilken forbindelse de er blevet registreret. 

 

Oplysninger, der gemmes i op til 60 dage:

  • Pasfoto filer (der føres ingen back-up)

Oplysninger, der gemmes i minimum 5 år:

  • Fakturaer (jf. bogføringslov)
  • Billedfiler fra fotograferinger
  • Kontrakter
  • Session ID
  • Kundeoplysninger fra afsnit 2, som er registreret i forbindelse med køb.

Hvordan bruges oplysningerne?

Dine personoplysninger bruges i forbindelse med:

  • booking af din fotografering
  • bestilling af billeder
  • fakturering
  • udarbejdelse af tilbud
  • efterfølgende servicekontakt

Der bliver ikke sendt e-mails medmindre du har tilmeldt dig nyhedsbrevet enten via websitet eller via en online formular udfyldt i forbindelse med en fotografering.

Kan du bede om at få oplysningerne slettet eller rettet?

Du kan til enhver tid bede om indsigt i, hvilke oplysninger en virksomhed har på dig. Du kan også til enhver tid bede en virksomhed om at slette de registrerede oplysninger de har på dig, såfremt der ikke er tale om billedefiler eller regnskabsmæssige dokumenter.

Regnskabsmæssige dokumenter er fx fakturaer, kvitteringer og bestillingssedle, som bruges af virksomheden i forbindelse med regnskab og drift. Jf. regnskabsloven skal en virksomhed kunne fremvise vigtige bilag 5 år tilbage.

Alle billedefiler tilhører fotografen som har ophavsretten. Du kan derfor ikke kræve dem slettet eller udleveret. Men du kan nægte fotografen samtykke til at måtte bruge billederne på sit website eller til online markedsføring. Dette gælder dog ikke for TFP sessioner, hvor retningslinjerne er specificeret i en TFP kontrakt. 

Ønsker du indsigt

Hvis du ønsker indsigt i hvilke oplysninger jeg har på dig, skal du blot skrive en e-mail til: info@koldsoefotografi.dk. Jeg vil herpå sende dig en oversigt over de oplysninger jeg har.

Ønsker du oplysningerne slettet (dem der kan slettes) skal du blot bede om dette skriftligt. Dog frafalder din mulighed for 10 år backup af billedefiler, da det kan være umuligt for mig at finde ældre filer uden de rette oplysninger.

politik om

Mediebehandling

Hvilke typer af billedefiler udleverer Koldsø Fotografi?

Koldsø Fotografi udleverer følgende digitale løsninger:

  • Digitale filer i stor opløsning (300ppi) – egnet til print
  • Små web filer til fx Facebook (72ppi) – ikke egnet til print

Digitale filer i fuld opløsning (egnet til print) kan købes for 500 kr. stk. eller 5 stk. for 2000 kr. Bemærk at der er tale om køb af brugsret (se nederst i afsnittet). Af og til laver jeg månedlige pakketilbud, hvor en digital pakke kan indgå som en del af tilbuddet – ellers er ovennævnte den faste pris på store digitale filer uden undtagelser. Koldsø Fotografi stiller kun garanti for kvaliteten, når prints bestilles igennem fotografen – egen fremkaldelse er på eget ansvar.

Med hver bestilling får man en gratis web-fil af de bestilte billeder. Bestiller du fx et familieportræt i str. 30x40cm får du samme billede leveret som webfil i to små versioner: nemlig farve og sort/hvid. Billederne leveres med sigantur og har en max længde på mellem 1400-1600px – de leveres i 72ppi. Det er tilladt fx at lægge et sådan billede op på sin Facebook-profil eller bruge den på et cv. Dog med én betingelse! Hvis fotografens signatur beskæres bort ved digital online brug, SKAL fotografen krediteres på anden vis – fx ved linking, tagging eller lignende.

Webfilerne må under ingen omstændigheder bruges til fremstilling af printkopier – alle ovennævnte punktopstillede bestemmelser gælder! Her er der ikke tilkøbt nogen brugsret. Opdages misbrug af webfilerne vil det blive sanktioneret med en opkrævning som brud på ophavsretsloven med krav om godtgørelse. En godtgørelse for brud ligger oftest på omkring 5000 kr. pr. billede, der misbruges.

Koldsø Fotografi udleverer aldrig uredigerede råfiler eller “filer til computeren”…

p

VIGTIGT!!!

Husk at alle billeder er underlagt loven om ophavsret – det vil sige at der er begrænsninger for, hvordan du må bruge et billede, som du har købt gennem Koldsø Fotografi. 

Bruger Koldsø Fotografi dine billeder på websitet?

Din tryghed er vigtig for mig, derfor bruger jeg selvfølgelig ikke billederne – hverken på mit website eller til online markedsføring – hvis du ikke ønsker det.

Efter endt fotografering vil du blive spurgt, om du ønsker at give fotografen samtykke (tilladelse) til at måtte bruge dine billeder, hvortil du blot svarer ja eller nej. Så simpelt er det. Selv hvis du svarer JA er det ikke sikkert at dine billeder bliver brugt. Jeg bruger nemlig kun et lille udpluk af alle de mange fotografier, som jeg tager.

Skulle jeg ved en fejl have fået lagt et billede op, som du ikke har givet samtykke til at bruge, så skriv endelig til: info@koldsoefotografi.dk, så jeg kan rette fejlen og få fjernet billedet.

Det skal være trygt at gå til fotograf…

Ved TFP-sessions (time-for-print) gælder andre regler, hvor du giver fotografen samtykke til at måtte bruge billederne som fotografen ønsker, mod at få billeder og fotografering uden beregning. TFP tilbydes ikke pr. efterspørgsel, men sker udelukkende når fotografen har projekter og ønsker at finde den rette model, hvorfor fotografen selv efterspørger TFP modeller.

Du køber en brugsret – ikke selve filen…

Når du køber “en digital fil” er det ikke selve filen du køber. Du køber ikke ejerskabet over filen, den vil altid tilhører ophavsmanden. Det du faktisk køber er dét der kaldes BRUGSRET. Man betaler kort sagt for ophavsmandens tilladelse til at foretage noget med ophavsmandens produkt.

Hvad må du så? Den brugsret som man køber (for store filer) er retten til selv at måtte fremstille printkopier af filen. Du må altså selv printe billeder uden yderligere tilladelse, for den har du allerede købt. Det er dog fortsat ikke tilladt at redigere eller manipulere i billedet, for selve billedet tilhører stadigvæk fotografen. Det er lidt indviklet, men det er nu engang sådan det hænger sammen.

Læs evt. mere om brugsret vs. ophavsret i dette blogindlæg skrevet af Joanna eller i dette indlæg fra Dansk Journalistforbund. Sidstnævnte omhandler ophavsret ved litterære værker, men reglerne er også gældende for fotografiske værker. Det er bare godt forklaret.

Alle fotografier er underlagt ophavsret!

Alle fotografier taget af fotograf Chanett Koldsø (Koldsø Fotografi) er underlagt loven om ophavsret og tilhører fotografen (§1).

Dette gælder fx:

  • Videofiler lavet i forbindelse med videoproduktion
  • Billeder taget under en fotografering
  • Redigerede collager og kunstværker

At fotografen har ejerskabet over billederne betyder også at fotografen har nogle rettigheder og derfor er der rigtig mange ting, som kunden ikke må med udleverede filer.

Fx gælder det at:

  1. fotografen har ret til at signere sine fotografier (§3)
  2. du ikke kan gøre krav på at få udleveret digitale filer af nogen art (medmindre de købes)
  3. du ikke må fremkalde billeder uden fotografens tilladelse
  4. du ikke må redigere billederne uden fotografens tilladelse (beskæring er dog acceptabelt)
  5. du ikke må sælge billederne videre
  6. du ikke må tilmelde billederne til konkurrencer
  7. du ikke må lægge billederne op i fx artikler, blogs m.v. uden at fotografen krediteres
  8. du ikke må sætte billederne i sammenhæng med en anden fotograf (det skal være tydeligt, hvem der har taget billederne)

Ovennævnte bestemmelser er helt generelle. Når man køber en stor digital fil hos Koldsø Fotografi køber du kun rettigheden til selv at måtte fremstille kopier af filen og ikke filen i sig selv. Det betyder at ovenstående punkt 3 “annulleres”. Altså at du netop opnår fotografens tilladelse til frit selv at fremkalde billeder.  De resterende punkter gælder dog stadigvæk. Det skal selvfølgelig nævnes at digitale filer i fuld opløsning (300ppi) egnet til print altid leveres UDEN signatur.

brugen af

Cookies

Hvornår registrerer Koldsø Fotografi persondata?

Når du besøger mit website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre indholdet. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål, hvilke tredjeparter, der har adgang til dem samt hvordan du kan slette dine cookies.

 

HVAD ER COOKIES?

Websitet anvender cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres på din enhed. Cookies fungerer som et genkendeligt ID og kan ikke indeholde virus eller farlig kode. Cookies bruges dels til at kunne gennemføre handlinger såsom tilmelding til nyhedsbrev samt til at få websitet til at køre mere glidende. Der bruges også cookies til at indsamle statistik.

 

TREDJEPART COOKIES

Tredjepart cookies involverer:

  • MailChimp (så vi kan sende dig nyhedsbreve, hvis du har tilmeldt dig dem)
  • Webstatik via Google Analytics (til at føre statistik over websitet, hvordan den bruges og for at sikre effektiviteten for de besøgende).

Googles privatlivspolitik ses her.

Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

 

SÅDAN SLETTER DU DINE COOKIES

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil potentielle annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Selvom der ikke er annoncer på dette website, vil du kunne opleve at se annoncer relateret til fx zoneterapi, på andre websites. Ved et beholde dine cookies, får du mere relevante annoncer. Sletter man cookies kan du desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Nedenfor listes en række guides til, hvordan du sletter dine cookies.

GUIDE TIL SLETNING AF COOKIES

Slet cookies på Microsoft Edge
Slet cookies på Mozilla Firefox browser
Slet cookies på Google Chrome browser
Slet cookies på Safari browser
Slet cookies på Opera browser
Slet flash cookies
Slet cookies på iPad, iPhone, iPod touch
Slet cookies på Android telefoner