Restaurering

Som fotograf kan jeg også tilbyde farvelægning og restaurering af gamle billeder. Her på siden får du et par eksempler på restaureringer – og med tiden også eksempler på farvelægning. Prisen er individuel og afhænger af mængden af billeder samt hvor beskadiget de er – og dermed hvor meget der skal arbejdes med dem.

bag om

Restaurering

Med restaurering kan du bringe nyt liv i dine gamle billeder. Det værende sig ældre portrætter eller gamle billeder fra gården. Ældre billeder har det med at ændre farve, blive falmede og miste intensitet. Her kan en restaurering virkelig gøre en forskel!

Restaurering består også i at genskabe ødelagte billeder, der efter årtiers håndtering måske har fået ridser, er blevet flosset i kanten eller simpelthen er revet midt over. Det er et nøjsomt arbejde, hvis resultatet skal blive tilfredsstillende og nogle billeder kræver mere kærlighed end andre. 

Nederst på siden listes start priserne for restaurering og farvelægning. Ønsker du et uforpligtende tilbud – nøjagtigt prissat efter dit behov – skal jeg have lejlighed til at se og vurdere billederne, inden jeg kan give et bud. Du kan enten sende billederne til mig eller indlevere dem i mit studie i Solbjerg.

Sådan restaureres et billede

Jeg kan enten vælge at skanne billedet ind eller affotografere det. Den valgte teknik afhænger af billedet. I eksemplet med det restaurerede ældre portræt, er det lagt på en grøn baggrund og affotograferet i naturligt lys. Den grønne farve er valgt, fordi det gør det lettere at adskille billedet fra baggrunden – det er derfor man også bruger green screens ved filmproduktion.

Herefter kommer billedet igennem en postproduction, hvor jeg justerer lys, kontrast, skarphed og andre ting, inden jeg går i gang med den endelige restaurering. 

Når grundredigeringen er på plads, åbnes filen i Adobe Photoshop, hvor magien sker. Det er her – at jeg med brug af forskellige værktøjer – restaurerer, reparerer og evt. farvelægger billedet. 

Et billede leveres med samme type farvekorrektion som det blev lavet i. Eksemplet med det ældre portræt er fx et sepia (bruntonet) portræt og leveres i et nyt og rent sepia look, der matcher originalen. Derudover tilbyder jeg OGSÅ at levere billedet i en sort/hvid konvertering. Indleveres et sort/hvid fotografi kan jeg ligeledes levere dette i en sepia variant. 

Træk i slideren for at se før (venstre) og efter (højre) restaurering.

Restaurering af ældre portræt
Før restaurering
Efter restaurering

Eksemplet ovenfor er en typisk kompliceret restaurering af et portræt. Dette billede tog mig 1½ time at redigere, grundet de mange ansigtsdetaljer, der skulle genskabes.

bag om

Farvelægning

Farvelægning af et monokromt billede er en spændende og udfordrende opgave. Det tager tid at farvelægge et billede, da der arbejdes med mange farvernuancer i samme område. Fx er man altid lidt rødere om øjnene end man er på kinderne. Derfor lægges farver på i lag, ligesom når man maler et portræt.

Prisen på farvelægning varierer også efter om det “blot” er et portræt, der skal farvelægges eller om det fx er et stemningsbillede fra en by i ældre tid, hvor der både er huse, mennesker og biler m.v., der skal farvelægges.

Også her er du meget velkommen til at sende mig en mail, for et uforpligtende tilbud. Jeg skal dog have lejlighed til at se de pågældende billeder, for at kunne give et sådan tilbud. 

Koldsø Fotografi’s

Priser på restaurering & farvelægning

Basis restaurering

pris er pr. billede

Justering af toner, kontrast, lysstyrke, skarphed og farvestik.

Fjernelse af mindre ridser og pletter

Leveret digitalt i 300ppi i enten sepia eller sort/hvid

150,-

priser fra

Grundig restaurering

pris er pr. billede

Justering af toner, kontrast, lysstyrke, skarphed og farvestik.

Fjernelse af større, men ukomplicerede ridser og pletter

Restaurering af manglende områder (ukomplicerede)

Leveret digitalt i 300ppi
i enten sepia eller sort/hvid

300,-

priser fra

Kompliceret restaurering

pris er pr. billede

Justering af toner, kontrast, lysstyrke, skarphed og farvestik.

Fjernelse af større og komplicerede
ridser og pletter

Restaurering af komplicerede
manglende områder

Leveret digitalt i 300ppi
i sepia & sort/hvid

600,-

priser fra

Ukompliceret farvelægning

pris er pr. billede

Farvelægning af ukompliceret foto (fx et portræt med få detaljer). Restaurering grundet ridser, skader mv. er ikke inkluderet i denne pakke.

Leveret digitalt i 300ppi

600,-

priser fra

Kompliceret farvelægning

pris er pr. billede

Farvelægning af kompliceret foto (fx foto med detaljer, flere personer, dyr eller andet). Restaurering grundet ridser, skader mv. er ikke inkluderet i denne pakke.

Leveret digitalt i 300ppi

950,-

priser fra

indhent tilbud

Har du flere billeder, der trænger til en kærlig hånd, giver jeg gerne et uforpligtende tilbud på det samlede antal. Tilbuddet vil basere sig på omfanget af tidsmæssigt arbejde i restaureringen af dine billeder.

Skriv en mail til: info@koldsoefotografi.dk

Koldsø Fotografi

Solbjerg Hovedgade 77B
DK-8355 Solbjerg

CVR-nr: 34234051

Mobil: +45 42 49 43 81
E-mail: info@koldsoefotografi.dk
B2B web: www.fotografchanettkoldsoe.dk

Koldsø Fotografi på FacebookKoldsø Fotografi på Instagram Koldsø Fotografi på LinkedIn Koldsø Fotografi på YouTube

Åbningstider

Mandag:Åbent efter aftale

Tirsdag:Åbent efter aftale

Onsdag:Åbent efter aftale

Torsdag:Åbent efter aftale

Fredag:12.00 - 18.00

Lør/Søn:11.00 - 18.30

Helligdage:Åbent efter aftale

Telefontider

Mandag:10.00 - 13.30

Tirsdag:10.00 - 13.30

Onsdag:10.00 - 13.30

Torsdag:10.00 - 13.30

Fredag:12.00 - 18.30

Lør/Søn:11.00 - 18.00

Helligdage:Kun SMS