Koldsø Fotografi vinder 4 awards og 1 ærestitel i “Årets Fotograf 2019” konkurrence
NYHED: 2. maj 2019
FAKTA OM KONKURRENCEN:
Hvert år afholdes konkurrencen ”Årets Fotograf” ved DFF – Dansk Fotografisk Forening – fotografernes brancheforening. Her deltager veletablerede og enormt dygtige fotografer fra hele landet.
De konkurrerer i 10 kategorier, hvori der uddeles guld-, sølv- og bronzemedaljer til de billeder, der opnår den højeste score fra dommerpanelet. Dén fotograf, hvis billeder har scoret højst i hver af kategorierne belønnes desuden med titlen ”Årets Fotograf” i den pågældende kategori. Den mest prestigefyldte titel er dog ”Årets Fotograf” og gives til dén fotograf, som har fået den højeste score af alle deltagende fotografer det pågældende år. I år var det Michael With, der løb med statuetten og den store hæder.
Læs mere om konkurrencen på DFF’s website
DET VAR ET STORT ØJEBLIK FOR DEN LILLE FOTOGRAF
Jeg deltog primært i konkurrencen, fordi jeg gerne ville have vurderet mine faglige kundskaber i sammenligning med mine kollegaer, som har arbejdet i branchen i 25-30 år. Jeg blev både glad og overrasket, da alle mine indsendte fotografier gik direkte videre til finalerunden. Her må jeg erkende, at jeg blev noget nervøs – jeg var oppe imod de store kanoner, som fx Helle Ejskær, Henrik Wichmann og Michael With, som alle har været i branchen i mange år.
Som nystartet fotograf med kun få år på bagen, er konkurrencen benhård. Jeg havde selvfølgelig mine forhåbninger om at kunne vinde, men regnede faktisk ikke med det. Derfor blev jeg dét mere overrasket, da min internationalt prisvindende fotografkollega og tidligere mentor, Michael With ringede til mig og ønskede mig tillykke. Han selv havde deltaget til arrangementet i weekenden (28/29 april), hvor priserne blev uddelt – jeg selv var forhindret i at møde op. Jeg havde intet hørt fra nogen og havde derfor ikke forventet at have vundet noget.
Men det havde jeg… Det var i alt blevet til 2 guldmedaljer og 2 bronzemedaljer, fordelt på de tre kategorier: Åben Klasse, Klassisk Portræt og Fashion. Desuden blev jeg tildelt den ærefulde titel “Årets Fotograf 2018 – Åben Klasse”. Kun dén fotograf med højest score i den konkurrerende kategori vinder titlen. Jeg er meget stolt over at kunne konkurrere på lige fod med de mange etablerede og erfarne fotografer i landet.
Jeg er mindst lige så stolt af min tidligere mentor Michael With, som løb med den ultimative sejr. Med sine fotografier blev han den højst scorende fotograf i hele konkurrencen og blev derfor hædret med den ultimative hovedtitel “Årets Fotograf 2019”.
Artikler:
- "Årets fotograf 2021/2022" - GRAKOM // Dansk Fotografisk Forening (04. april 2022)
- "dff fotografer får Merit Award" - Dansk Fotografisk Forening (18. april 2020)
- "Ung fotograf strøg til tops med guld" - Aarhus Stifttidende (7. maj 2019)
- "Ny fotograf i Solbjerg vandt flotte priser for sine portrætter", LokalAvisen Aarhus (15. maj 2019)
- Dansk Fotografisk Forening - om vinderne
- Media College Denmark - om deres vindende elever
Kontakt
Mobil: +45 42 49 43 81
E-mail: info@koldsoefotografi.dk
B2B: www.fotografchanettkoldsoe.dk
Koldsø Fotografi
v/ Chanett Koldsø
8660 Skanderborg
CVR-nr.: 34234051