Koldsø Fotografi tager 6 medaljer og titlen

Award: 06. marts 2022

KORT OM KONKURRENCEN:

Hvert år konkurrerer dygtige ColourArt fotografer fra hele landet om titlen “Årets Portrætfotograf”. Dén fotograf, der opnår den højeste samlede score på sine 4 obligatoriske portrætter udnævnes “Årets Portrætfotograf”, som er den højeste udmærkelse, man kan modtage ved denne konkurrence. 

Jeg deltog med i alt 9 billeder fordelt i følgende kategorier:

  • Alm. portræt (3 obligatoriske)
  • Sportsportræt (1 obligatorisk)
  • Udendørs aftenportræt
  • Mig & mit kæledyr
  • Fotokunst – stilleben
  • Frit emne

RESULTATET:

Det var med stor ærgrelse, at jeg ikke kunne deltage ved årets vintermøde, hvor også afsløringen af billedkonkurrencens vindere ville finde sted. Under konkurrencen blev jeg dog løbende holdt opdateret af min gode kollega Lars fra Stjernefoto på Fyn, når nogle af mine billeder løb af med en medalje. Efter endt konkurrence blev jeg ringet op på en videolinje – som jeg til at starte med besvarede med øret (flot!).

Det skulle vises sig, at der var en grund til opkaldet – udover en generel lykønsning. ColourArtPhoto syntes det var på sin plads, at jeg “var til stede”, når jeg blev udnævnt til “Årets Portrætfotograf 2022”.

Det var en stor overraskelse for mig mest af alt, fordi jeg i mit beskedne “jeg” aldrig forventede at gå hele vejen – ikke med så mange dygtige kollegaer at konkurrere imod. Det var dog netop det jeg gjorde.

Koldsø Fotografi høstede medaljer hjem i flæng – og i alt blev det til 2 guldmedaljer, 1 sølvmedalje og 3 bronzemedaljer samt titlen “Årets Portrætfotograf 2022”. Det er kun mit andet år hos ColourArtPhoto Denmark og hvor er jeg benovet over, allerede at kunne vinde så ærefuld en titel.

LINKS:

“Årets Portræfotograf 2022” ~ ColourArtPhoto Denmark

Vinderbillederne 2022

Artikler:

Koldsø Fotografi

v/ Chanett Koldsø
8660 Skanderborg
CVR-nr.: 34234051

Sociale Medier

Koldsø Fotografi på FacebookKoldsø Fotografi på InstagramKoldsø Fotografi på LinkedInKoldsø Fotografi på YouTube

You cannot copy content of this page